Feldberg Strand Camping
Rindby Strand
 
                 
                 
 

Almindelige lejebetingelser for Feldberg Camping


1. Deltagerantal:
Campinghytten må kun bebos af det antal personer, der er sengepladser til. Evt. gæster betales der ekstra for.

2. Ankomst og afrejse:
Ankomst kan finde sted efter kl. 16.00 og afrejse skal ske senest kl. 10.00.

3. Ansvar:
Udlejer påtager sig intet ansvar for pludselig opståede skader, men vil drage omsorg for at skaden udbedres snarest muligt.

Udlejer påtager sig intet ansvar i forbindelse med evt. forekomster af insekter (myrer, ørentvister, hvepse m.v.) i campinghytten.

4. Rengøring og aflevering:
Renholdelse af det lejede påhviler lejer. Ved fraflytning skal såvel campinghytten som inventaret afleveres i samme rengjorte og ryddelige stand som ved overtagelsen.
Der betales ved ankomsten et depositum på 250,00 kr. Beløbet udbetales til lejer på afrejsedagen efter lejers godkendte slutrengøring af campinghytten.

5. Pris:
Lejebeløbet omfatter leje af campinghytten, overnatningsgebyr for det tilmeldte antal personer samt forbrug af el.
Alle priser er inkl. 25% moms.


6. Reservation og betaling:
Når Feldberg Camping har bekræftet lejers reservation, er den bindende og lejer hæfter for hele lejebeløbet.
Det mellem udlejer og lejer aftalte depositum skal være Feldberg Camping i hænde senest 8 dage efter aftale om indgåelse af lejemålet.

Restbeløbet skal betales straks ved ankomsten.

Udebliver indbetaling af depositum er Feldberg Camping berettiget til, uden yderligere varsel at annullere reservationen.


7. Annullering af lejemål:
Annulleres et lejemål senest 2 måneder før lejemålets begyndelse, forbeholder udlejer sig ret til at beregne et ekspeditionsgebyr på 10% af lejemålets samlede pris, dog mindst svarende til lejeprisen for 1 døgn
Ved annullering senere end 2 måneder, men tidligere end 14 dage før lejemålets begyndelse, forbeholder udlejer sig ret til at beregne 50% af lejemålets samlede pris

Ved annullering senere end 14 dage før lejemålets begyndelse, forbeholder udlejer sig ret til at beregne lejemålets fulde pris (NB! Lejer kan ved eget forsikringsselskab sikre sig mod udgifter i forbindelse med pludselig opstået sygdom)

Såfremt udlejer genudlejer det lejede indenfor det annullerede lejemåls varighed, vil det derved indvundne beløb med fradrag af det i pkt. 7, første afsnit, nævnte ekspeditionsgebyr naturligvis blive refunderet.

Fraflytter lejeren inden udløbet af lejemålet, kan der ikke gøres krav på nogen form for tilbagebetaling.

Annullering anses at have fundet sted fra det tidspunkt, den skriftligt pr. brev eller pr. fax eller e-mail er kommet udlejeren i hænde.


8. Husdyr:
Husdyr skal anmeldes i forvejen og må ikke opholde sig i møblerne.


9. Senere ankomst/udeblivelse:
Skulle lejer blive forsinket eller forhindret i at ankomme netop den dag, dit lejemål starter, bedes lejer kontakte Feldberg Camping inden kl. 18.00.
Ved sidste øjebliks reservation, hvor betalingen ikke har fundet sted, vil campinghytten blive genudlejet efter kl. 18.00, hvis lejer ikke har givet Feldberg Camping besked om senere ankomst.

10. Uoverensstemmelser:
Ved evt. uoverensstemmelser mellem lejer og udlejer m.h.t. lejemålet gælder dansk rets almindelige regler.

 
 
Home
Camping
Plads
Hytter
Sommerhuse
Priser
Reservation
Fano
Kontakt
Links
 
Kirkevejen 39
Rindby Strand
6720 Fanø
Tlf.  +45 75 16 24 90
>> Privacy Policy